Refusionspolitik

5.0 Fortrydelsesret

Generelt:

Fortrydelsesretten gælder ikke på nedsatte, udgåede og 2.sorteringsvarer. 

Du kan ikke fortryde ved at nægte modtagelse af varen eller ved ikke at afhente varen indenfor den givne tidsramme. Bliver varen sendt retur til os, grundet manglende afhentning i pakkeshop eller fordi den bliver nægtet ved modtagelse fratrækkes et gebyr på kr. 49 til dækning af returfragten. Dette gælder også pakker, som er sendt fragtfrit fra os.

5.1 Fortrydelsesret ved køb af fødevarer

Vi leverer primært levnedsmidler og varer til husholdningen, herunder fødevarer.

Der gælder ingen fortrydelsesret på købet af ovenstående varer, idet fortrydelsesretten efter forbrugeraftaleloven ikke gælder for levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældes hurtigt.

Du kan læse mere om dine muligheder for fortrydelsesret på Forbrugerrådets hjemmeside.

Vi tager derfor ikke fødevarer retur, da vi ikke efterfølgende kan stå inde for fødevarens stand og kvalitet. Der er derfor ingen fortrydelsesret på fødevarerne her på vemida.dk.

5.2 Fortrydelsesret ved køb af andet end fødevarer

Du har 14 dages fortrydelsesret på varer som IKKE er levnedsmidler eller varer til husholdningens løbende forbrug. Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, hvor du modtager varen.

For at kunne fortryde et køb skal varens stand være så god, at vi vil kunne sælge varen igen til normal pris. Du har ret til at besigtige varen, præcis som i en fysisk butik og efterfølgende returnere varen.

Det betyder dog, at varen skal returneres i god stand og samme mængde, som da du modtog den. Da originalemballagen i nogle tilfælde udgør en væsentlig del af varens værdi, kan det betyde, at varen ikke kan anses for returneret i samme stand og mængde hvis emballagen ikke følger med. Husk derfor altid at gemme emballagen til du er sikker på, at du vil beholde varen. Hvis du tager varen i brug vil det dog som udgangspunkt betyde at fortrydelsesretten ikke længere er gældende.

Ved efterfølgende returnering af varer, skal dette ske mod forudgående aftale med os på kontakt@vemida.dk. Hvis du ønsker at udnytte din fortrydelsesret skal du selv betale for returfragten.

Du vil få dit fulde beløb retur for varen (ikke returfragten), hvis den er i samme stand som da du modtog den.

5.3 Erstatningsvarer

Er en bestilt vare udsolgt, vil vi så vidt muligt finde et passende alternativ til den udsolgte vare inden for samme prisklasse og mængde - eller bedre. Vi kontakter dig selvfølgelig og får bekræftet, at erstatningsvaren kan bruges.

Prisen for din bestilling forbliver uændret, selvom du får en dyrere erstatningsvare.

Kan vi ikke finde et passende erstatningsvare til den udsolgte bestilte vare, vil beløbet automatisk blive fratrukket i din regning.

Eventuelle mangel- eller erstatningsvarer vil fremgå af din endelige kvittering, som du modtager når betalingen er sket.

 

6.0 Reklamation

6.1 Reklamation - Fødevarer

Har du mod al forventning en reklamation på en vare, bliver problemet løst hurtigt og nemt. At du ikke kan lide smagen af et produkt, er ikke en årsag til reklamation. Du bedes sende et billede af fejlen eller manglen til kontakt@vemida.dk og kort beskrive, hvad fejlen eller manglen er, og hvordan du kan kontaktes.

Du bliver kontaktet inden for 1-2 hverdage, og så finder vi en løsning. Send ikke reklamationer retur, før du har været i kontakt os.

Hvis du har oplevet fejl eller mangler i din leverance af fødevarer, kontakt straks vores kundeservice.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

For at din reklamation skal være rettidig skal der senest reklameres indenfor en uge efter modtagelse, når det gælder letfordærvelige fødevarer.

6.2 Reklamation – Varer der IKKE er fødevarer

Når du handler på Vemida.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret varer der IKKE er fødevarer eller varer til husholdningens løbende forbrug. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Hvis du ønsker at reklamere over andet end levnedsmidler eller varer til husholdningens løbende forbrug skal du skrive til os på kontakt@vemida.dk. Du bedes sende et billede af fejlen eller manglen og angive ordrenummer samt kort beskrive, hvad fejlen eller manglen er, og hvordan du kan kontaktes.

Det er dog et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Er varens eller varens emballages stand ved modtagelse ikke som ønsket, må du ikke tage varen i brug inden du har kontaktet os.

Husk altid at kontakte vores os på mailen FØR du sender varen retur.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger.

6.3 Pengene retur

Netop fordi vi ikke tager fødevarer retur, kan vi ikke refundere ordrebeløbet, hvis du f.eks. ikke har afhentet din pakke i din valgte pakkeshop inden for 10 dage efter den er ankommet. Så sendes den retur til os (vi betaler ekstra fragt for dette). Varerne kan ikke videresælges, da de har været uden for vores kontrol. Du kan i stedet få din pakke sendt igen ved at betale fragtbeløbet.