Plant Mate karryret

Kilde: Plantmate.dk

 Antal: 4 personer

Ingredienser:

  • 1 pose Plant Mate Plante Stykker, 125g
  • 5 dl grønsagsbouillon
  • 2 spsk karry
  • 3 dl løg, hakket
  • 1 spsk + 1 tsk hvidløg, knust
  • 1/2 dl olie
  • 3 dl kokosmælk, havre- eller sojafløde
  • 2 dl æblemost
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1/4 tsk sort peber, stødt
  • 4 dl rodfrugter i tynde skiver
  • 2 spsk majsmel

Sådan gør du:

1. Plante Stykkerne kommes i skål og tilsættes varm grønsagsbouillon. Rør rundt et par gange og dækkes med tallerken. Sættes til side.

2. Løg og det meste af hvidløgene ristes i olie et minuts tid hvorefter karryen tilsættes og steger lidt med.

3. Plante Stykkerne tilsættes. Evt. bouillon som ikke er optaget, tilsættes også. Tilsæt også kokosmælk, halvdelen af æblemosten samt rodfrugter, eddike, salt og peber.

4. Kog op og lad derefter retten simre ved middelvarme i ca. 15 min.

5. Til sidst jævnes retten med majsmel rørt op i den sidste del af æblemosten. Tilsæt også den sidste tsk knuste hvidløg.

Kan serveres med kogte ris eller en mos.